Vær med til Vild Havedag
Søndag d. 15. juni er det Vild Havedag. Tilmeld din vilde have og byd gæster velkommen, eller find vilde haver at besøge på kortet nedenfor. Vi udlodder gaver til de hurtige tilmeldte haver, og trækker lod om præmier blandt alle deltagere
Hvad er Vild Havedag
Vild Havedag er en anledning til at invitere gæster indenfor i din vilde have, eller besøge en vild have og få en snak, gode råd, møde nye mennesker og dele glæden ved naturen.
Formålet er at få udbredt og formidlet alt det vilde, der til hverdag er gemt bag hække, hegn og plankeværker i haver og på private grunde.
Alle kan være med. Vild Havedag er for alle uanset vidensniveau og vildt areal. Det eneste det kræver er nysgerrighed på hvad der sker, hvis vi giver slip, og lader det hele blive vildere.
Åben have med rundvisning
Anne og Børges vilde have
Anns lille vilde have
Besøg Elvin’s vilde have
Besøg en vild og spiselig have i Kerteminde
Besøg Insekthaver
Besøg min lille plet vild med vilje
Besøg Nissens vilde have 🙂
Besøg Ole og Jettes nye have
Besøg Skovfogedhusets vilde natur samt oplæg om naturbaseret psykoterapi
Besøg Tinas sommerhushave
Besøg vores vilde skovhave
sådan kan du være med
Du kan deltage i Vild Havedag på flere måder:
Invitér indenfor i haven
Invitér indenfor og vis rundt i din vilde have. Få dit vilde arrangement på kortet. Du bestemmer selv, hvornår og hvor længe du vil holde haven åben
Besøg en vild have
Se på kortet om der er et vildt event i nærheden af dig. Mød en vild haveejer og få en hyggelig dag i naturens tegn.
Gå selv i gang
Havde du planlagt at bruge dagen på plæneklipperen, var det måske en idé at få slebet leen i stedet for. Du kan også bygge et kvashegn eller anlægge en havedam. Vild Havedag er en oplagt anledning til at bryde vanerne, give slip og give plads til den vilde natur.
Fortæl og følg med på de sociale medier
Brug hashtag #vildhavedag på din foretrukne platform eller besøg Vild Med Vilje-gruppen på facebook, og fortæl om din vilde havedag. Du kan også blive en del af Vild Med Vilje-fællesskabet på arter.dk
Sådan forløber tilmeldingsprocessen
Sådan forløber
tilmeldingsprocessen
For haveejere
- Når du opretter din have, modtager du en mail med et unikt link. Via dette link kan du efterfølgende redigere dit event. Deltagerne vil få besked om ændringer og eventuelle aflysninger.
- Når nogen tilmelder sig dit åben have-arrangement, vil du få en besked via mail. Dit arrangement vil være synligt på kortet.
- Er du blandt de første 50 tilmeldte haver modtager du en ‘pioner-pakke’ med materialer til brug på selve dagen og resten af året.
Tip: Du kan også slå dit event op i din lokale facebook-gruppe eller hænge en seddel op i brugsen.
For besøgende
- Find en vild have på kortet
- Klik på en eller flere haver som du vil besøge. Følg vejledningen og meld dig til.
- Når du har tilmeldt dig en eller flere åbne haver, vil haveejeren få besked. Hvis haveejeren ændrer eller aflyser arrangementet vil du få besked via mail (husk at tjekke spam-filter)
- Du er automatisk med i konkurrencen om bogen Sådan skaber vi levesteder.
Vidensmateriale
Find viden om vilde haver, print-selv skilte og andet nyttigt
Viden om natur
Vil du vide mere om biodiversitet, og blive klogere på hvordan du selv kan gå i gang med at gøre verden vildere?
Så har vi samlet en række gode guides, der er lige til at dykke ned i.